1
apr
2016
3

Sønderho Kro på Fanø langs Vadehavskysten er en sejltur værd

Hjertelig velkommen til Fanø og Sønderho Kro anno 1722.

Hvilken skøn forårsoplevelse at sejle til Fanø, der ligger lige midt i Nationalpark Vadehavet med sin unikke natur, kulturarv og stolte traditioner. Solen skinnede og lyset byder os velkommen.IMG_2028Autenciteten er ikke til at tage fejl af.IMG_2078Det er køkkenchefen og kroejerens kompetencer og færdigheder heller ikke. Flot Jakob.IMG_2072Pejsestuen er det første, der møder os, når vi åbner døren til det gamle, smukke hus, som vi skal bo i. Der er smukt dekoreret med blomster og vi føler os ventet. Peter ser lykkelig ud – som altid. TAK Peter.IMG_2024Vi boede på værelse nummer 5 lige ved pejsestuen. Et hyggeligt værelse i en af kroens bygninger. Værelset inviterer indenfor i en romantisk stil, der er gennemført i selve værelset såvel som på badeværelset.

IMG_2015IMG_2018

 

IMG_2019 Selv dekorationen i vindueskarmen matcher stil og stemning, det kan jeg lide!IMG_2016Inden middagen er det ud at gå tur og opleve den gamle og velbevarede havneby Sønderho. Det ene smukke Fanø hus efter det andet fanger vores nysgerrighed. Der er liv og mennesker i dem alle sammen, det er som om, at alle er vågnet op og og klar til forårets kommen. Smukke gamle skilte hænger stadigt på husgavlerne til glæde for stemningen og autenciteten.IMG_2034Lorenzen ser ud til at være en skøn butik, med masser af lokal brugskunsthåndværk. Desværre er der lukket for i dag, selv om der er masser af folk på gaderne. Vi kunne ellers godt have tænkt os at shoppe lidt.IMG_2035 Dette skønne gavlmaleri giver et godt overblik over Fanøs historie og hvilke erhverv øboerne har levet af og med i generationer. Der er ikke noget at sige til, at de har en helt speciel selvforståelse her på øen og ikke sådan lader sig opsuge af de større nabokommuner.IMG_2037Se disse smukke huse. Alle er de passet og plejet og gjort forårsklare med blomster og nypudsede vinduer.IMG_2027IMG_2030 IMG_2032Nu falder mørket på og kroen inviterer indenfor med lys i vinduet. Her skal vi hygge os i gode venners lag og smage på Jakobs lækkerier.IMG_2055Noget af det første vi bemærker er de gamle hollandske kakler, som findes overalt i kroens mange rum. Den ene dekoration er smukkere end den anden. Og de er oldgamle. Kroen er fra 1722.IMG_2074Overalt er der pyntet op med forårsblomster og levende lys. Jeg elsker det og aftenen kan for min skyld vare mange, mange timer endnu.IMG_2045 IMG_2050Også på vores spidsbord er der blomsterdekorationer og levende lys. Nu venter vi spændt på serveringerne, som Jakob har præsenteret for os. Alt imens myldrer det ind med hyggelige familier, der er på weekend i deres Fanø feriehus. Det er mest familier i 3 generationer, der skal spise på kroen denne forårsaften. Bedsteforældre, forældre og mindre børn. Det er tydeligt at høre på snakken, at de kender såvel kroen som øen og kommer her ofte.IMG_2052Så går serveringerne i gang og efter en stort fad med lækre aperitifs af lokale råvarer kommer forretten med jomfruhummerhaler. Uhm, men prikken over i`et er, at Sønderho Kros vinkort tilbyder såvel hvidvine som rødvine fra New Zealand og de biodynamiske druer fra Marlborough. Så synger englene. TAK Jakob, du er suveræn.IMG_2061Desserten er med havtorn og gulerod. Bemærk hvor smukt porcelæn retterne serveres på. Det gjalt alle retterne. Retterne blev serveret på forskelligt nyt som gammelt kongeligt porcelæn. Selv små fine kaffekopper, som til værtens store forundring fint kan klare den hårde most at blive vaske op i et krokøkken.IMG_2064Vi havde hørt om morgenmaden og de lokale lækkerier, der serveres frisk fra fad, men det er nu alligevel overdådigt med udvalgte af lokale oste, skinke, laks og pålæg.IMG_2080IMG_2069Rejs ikke fra en af Danmarks ældste og nu til dags mest veldrevne kroer uden at have kigget i, læst i og aller bedst købt denne smukke og berigende bog kaldet “Sønderho Kro Anno 1722”. Bogen fortæller om Vadehavets spisekommer og den unikke natur på Fanø samt om en af Danmarks ældste og smukkeste kroer, der er spillevende og i god form. Jakob Sullestad der ejer og driver kroen, har sammen med stjernefotografen Claes Bech-Poulsen udviklet og udgivet bogen i 2015. Prisen er 449,- kr. IMG_2022Glæd jer til at besøge Sønderho Kro på Fanø langs Vadehavskysten.IMG_2041

God fornøjelse

Kropladsen 11, 6720 Fanø, tlf. +45 75164009, mail@sonderhokro.dk, www.sonderhokro.dk

You may also like

Gisselfeld Kloster og Paradehuset en skøn forårsdag i april
Udflugt til Hornbæk på Kurbadet hos Ilse Jacobsen
Sov og hyg i en Vintønde på Hundested havn
DEAL FOR FRIENDS – testtur 2. verdenskrig